Terapi

Hvorfor gå i terapi?

Som menneske bærer vi alle rundt på vores personlige historier og erfaringer, hvilket udgør vores bagage.

Selvom vi ikke altid har valgt alle elementerne i vores bagage, så bærer vi ansvaret for, hvad vi vælger at bringe med os videre.

Det kan dog blive en vane at trække rundt på vores ”trækvogn” af følelser, reaktioner og mønstre. Det kan i sidste ende indsnævre vores evne til at opleve livet fuldt ud.

Vores adfærd og handlinger er ofte en blanding af ubevidste eller automatiske reaktioner, og det kræver en bevidsthed om disse mønstre, før vi kan begynde at ændre dem.

Når vi møder udfordringer i livet, så tyer vi ofte til de velkendte strategier og handlemønstre. Det kan være særligt udfordrende, når vi møder større forandringer i livet som traumer, sorg eller kriser. Det kræver, at vi genovervejer selv de mest indgroede vaner, der ikke længere gavner vores trivsel.

Som terapeut vil jeg sammen med dig dykke ned i bagagen, som du har samlet gennem livet. Vi vil udforske, hvad der ligger i trækvognen og med omsorg og opmærksomhed arbejde på at frigøre dig fra det, som ikke længere gør noget godt for dig.

Jeg vil sammen med dig skabe plads til at fylde “trækvognen” med nye perspektiver og værdifulde elementer, der kan støtte din personlige udvikling og trivsel.

 

Holmberg Psykoterapi om Terapi - billede af Azalae

”Alt, der irriterer os ved andre mennesker, bringer os tættere på en forståelse af os selv,

alt forandring begynder hos dig selv”

Psykoterapi der virker – mærk forandringen på egen krop.

I terapien vil du få konkrete redskaber til at håndtere stress, identificere negative tankemønstre og skabe sunde vaner. For eksempel kan vi arbejde med mindfulness-øvelser for at styrke din mentale sundhed eller identificere og udfordre de tanker, der kan bidrage til angst.

I min terapi oplever du ikke kun enkelte og effektive redskaber til selvrefleksion og håndtering, men også en terapeutisk tilgang, hvor jeg inddrager gestaltterapi og klientcentreret terapi.
Du vil som klient opleve, at disse metoder ikke kun berører overfladen, men aktivt inviterer dig til at udforske dybtgående aspekter af dine følelser og oplevelser.

Det er min hensigt at opbygge en relation til dig, der er præget af nærhed, lydhørhed, anerkendelse og engagement.
Jeg stræber efter, at du som klient føler dig varmt velkommen og værdsat. Jeg møder dig i alle dine følelser samt giver dem plads i vores samtale, hvor vi udforsker og støtter din personlige udvikling.

Gennem vores samarbejde vil jeg aktivt støtte dig i udforskningen og forståelsen af ​​dine følelser med det formål at ruste dig til at håndtere livets udfordringer på en mere indsigtsfuld måde.
Din trivsel er min prioritet og jeg er her for at støtte dig i din proces mod en indre balance og velvære.

 

”Når du ændrer den måde, du ser på ting, så begynder de ting, du ser på at ændre sig”

NADA

Som en ekstra ressource til dette velvære tilbyder jeg NADA-behandling, også kendt som øreakupunktur. Ved NADA behandling placeres 5 små nåle i hvert øre på nogle specifikke punkter i ørerne.

I de efterfølgende 45 minutter med stilhed vil dit fokus være rettet mod din vejrtrækning, du vil mærke en indre ro og nærvær, som gradvist vil indfinde sig.

NADA behandling hjælper med at lindre specifikke symptomer, at reducere stress, angst, søvnproblemer og støtte dit generelle velvære.

Du kan vælge at kombinere Nada-behandling, som et supplement til vores terapisession, eller du har også mulighed for kun at fokusere på NADA.

Her kan du læse mere om nada-akupunktur i en artikel i “Mine alternativer”.